Zillertal Bike Challenge 2011
Zillertal Bike Challenge 2011 afvikles 1.-3. juli 2011. 3 dage, 200 km, 10.000 højdemeter. Jeg er med. Bloggen her er dagbogen for træning og foreberedelser hertil, samt beretninger om de enkelte etaper. Mere om selve løbet kan læses på http://www.zillertal-bikechallenge.com/
søndag den 3. juli 2011
Fra bjergstationen til mål ventede 2700 meter med 23% stigning. Ingen skam at trække der, så det gjorde jeg hele vejen op.
Nåede målet ca 5:39 efter start. Jeg må se den nøjagtige tid og samlet placering på nettet.
Heldigvis kunne kabel-banen tages hele vejen til dalen, hvor chip blev afleveret, og præmien for os motionister kunne modtages - Finisher 2011 cykel-tricot'en.
lørdag den 2. juli 2011
Generelt ingen problemer i dag med ben eller udholdenheden. 6:32:16, en plads som nr 115 efter en spurtsejr til stor jubel for tilskuerne. I den samlede stilling et avancement på 3 pladser.
De første 10 km opad i ok tempo, med smalltalk med én af de danske MTB landstrænere. Da jeg til sidst gled langsamt bagud forsvandt den mulighed for en landsholdsudtagelse :-).
3 km før den første top steg procenterne for meget, for at ende på 35% de sidste 800 meter. Af cyklen og trække.
Deroppe i 2500 meter var der sne på markerne, snedriver og kraftig haglvejr. Efter nogen tid skiftede det til snevejr for at ende i regn. Og her ser man så forskellen på amatøren og den erfarne alpinist. Sommerhandsker, korte cykelbukser, ingen regnfrakke, men dog en vindjakke - det er bare for koldt. Fra toppen var en svær lige nedkørsel i mudder og vandløb. Efter en kort opkørsel kom dagens første singletrack. Et mudret spor hen over en komark. Køerne var der ikke, de gik rundt på vejene. Længere nede kom dagens anden singletrack - en sjov downhill bane.
Depot ved Gerlos blev hurtig overstået. Kun en kort snak med en udenlandsk deltager, som lige skulle have min reserveslange. Det var gang han skiftede.
På opkørslen fra Gerlos kom jeg så forbi min trofaste fanklub, der følger med overalt på Tour'en her.
Derefter lang nedkørsel til Zell med 100 i timen de sidste 12 km i vinden til Mayrhofen. Spurten tog de sidste kræfter. Heldigvis stod Miriam og Nikolai klar til at tage cyklen, som de gav en veltrængt vask. Amanda havde styr på proteindrik, baderum, middag mm, så jeg skulle blot følge instrukser. Rart med al den hjælp.
I morgen venter så 3. og sidste etape fra Mayrhofen til Tuxer Ferner Haus i 2600 mt højde oppe ved Hintertux gletcheren. 51,9 km og 3170 hm. Heldigvis er vejrudsigten bedre i morgen, så jeg tror det går en ekstra dag med sommer-udstyret.
fredag den 1. juli 2011
1. Juli 2011
Den første stigning på 18 km gik forrygende. Godt glid, hentede flere på stigningen. Det er fedt at se én 50 meter foran og via den indre afstandsmåler ser, at hver pedalomdrejning bringer én 20 cm nærmere. Efter 30 min er man så oppe på siden, ser at det er én med rødt armbind=samme kategori som én selv, og så kører man forbi og sætter det næste mål. Endelig er man oppe og så går det halsbrækkende nedad med 110 km/t. Må erkende det er livsfarligt.
Efter 52 km, på den sidste 20 km stigning med stigninger på 19% kom kramperne i begge lår. Af og trække. Efter 30 min følte jeg mig klar, op på sadlen igen, og så kom kramperne 10 gange værre tilbage. Jeg stod og skreg. Ingen vej tilbage, en hurtig kalkulation på tidsforbrug til toppen kontra tidsgrænse afgjorde, at jeg valgte at trække videre i 60 min, helt til toppen i 2000 mt højde. Derefter lykkes det at komme på hesten og køre 3 km uden stigning, frem til det sidste depot og derfra 12 km ud over kanten og nedad.
Familien havde heppet med banner og flag inden den lange opkørsel ìg ved mål stod de klar til at tage hånd om cykel, hjelm mm. Stor tak til Amanda, Miriam og Nikolai, som er med hernede.
Kort tid efter står himmel og jord i et. Grundet vejret er starten i morgen udsat til kl 10, hvor det går op i 2500 mt højde, med snevejr og -4 grader. Godt jeg har vintertrænet i korte bukser. Håber lårene når at restituere lidt, konditionen er i top, problemet lige nu er de slappe kontormuskler.
torsdag den 30. juni 2011
30. Juni 2011
Tidsgrænsen er det største problem. Benene er ved at eksplodere af energi - 500 højdemeter træning i dag har fået dem i gang, men hvordan har de det efter de første 18 km, hvor det kun går én vej - opad ? Om jeg slutter sidst er underordnet - det er kampen mod tidsgrænsen det gælder!!
onsdag den 29. juni 2011
29. Juni 2011
Målet for de 3 dage er klar - gennemføre hver dag inden for tidsgrænsen. Jeg har ikke trænet højdemeter, ikke været på ture til Harzen eller lignende - blot fokuseret på almindelig træning med ekstra indsats hver uge. Det skal være nok til at få mig igennem og vil være et bevis på, at almindelige motionister godt kan være med i løb som disse, omend man snart er i klassen +50.
I morgen er der udlevering af startpakker fra kl 16 og ryttermøde kl 18.30 - begge på Hotel Sonne i Fügen. Derefter reception og aftensmad til os deltagere.
søndag den 26. juni 2011
26. juni 2011
Jeg er klar, træningen er slut. Afrejse onsdag morgen, 1. etape starter 1. juli 2011. Træningen startede primo januar 2011. 2783 MTB kilometer er der noteret. 152 timer og 5 minutter. Nu venter 200 km, 10.000 højdemeter og maksimalt 19 timer på cyklen. Og den er ikke klar. Forskifter skal laves, ny kæde samt justering. Mon ikke det falder på plads i morgen, mandag.
Juni 2011
På grund af flytning starter træningen først den 6. juni. Ny adresse er Hunderupvej i Odense. Herinde omkring byen er terrænet meget anderledes end omkring Middelfart. Til gengæld har Mikael fået trukket med ud at køre med nogle unge fyre – og der er fart på – mere end jeg er vant til i Baghjulet. 24 timers veteraner, Transalp og Trans Germany Finishers. De 49 år på bagen kan godt mærkes.
315 km. 17 timer 28 min. 8 træninger. Mere byder juni måned ikke på. Men farten og udholdenheden er ved at være der.
Der er kommer ny kassette – med 34 tænder, ny kæde og nye klinger. Jeg er klar. Cyklen er klar. Troede jeg. Sidste træning i dag den 26. juni var bare ikke i orden. Defekt forskifter. Og den nye kæde knækkede 2 steder. Normalt ville jeg gå ned til Erik Pedersen, Cykelgården i Middelfart – og cyklen ville være tiptop senere på dagen. Nu bor jeg i Odense, og jeg når ikke til Middelfart. Så jeg må satse på, at jeg kan få en akut-tid hos Webike, så cyklen er klar inden bilen pakkes tirsdag aften.